Du er her: » Om Inari
» Lidt om vores kennel

20-05-2009

Kennel Inari opdrætter lejlighedsvis hvalpe af Finsk Lapphund og Samojedhund, som regel et kuld om året.

”Vi” er en almindelig familie på 4 personer bestående af Georg og Kirsten og vores 2 voksne sønner Flemming  og Torben. Torben har lavet vores hjemmeside. Flemming bor ikke hjemme, men er meget glad for alle hundene, og træder gerne til med pasning, når det er nødvendigt.

Vi har haft Finsk Lapphund siden 1988 og har i øjeblikket 2 lapphunde, og 2 samojedhunde som alle færdes frit i hele huset eller i haven sammen med familien, dvs. ingen hundegårde eller bure.

Samojedhund kom til i februar 2000 udvidede vi bestanden med Cherry, der blev importeret fra Canada. Hun blev med det samme godtaget af vores andre hunde, og alle går fint sammen. Det siger en del om den finske lapphunds gode temperament, at de så nemt optager nye medlemmer i flokken.
I 2004 berigede Cherry os med et kuld hvalpe, hvorfra vi selv beholdte Bellami.
Efter Cherrys alt for tidlige død i 2006, kom Isa så til.

Vi satser meget på, at vort opdræt er harmoniske og racetypiske hunde, der har mest mulig lighed med den oprindelige type.

Vi satser på at avle lapphunde med den karakteristiske sorte bundfarve, med gyldne eller lyse aftegn.

De hunde vi bruger til avl, er HD-fotograferede og fri for arvelige øjensygdomme.

Læs mere på de næste sider, og kontakt os hvis I skulle have lyst til at møde disse dejlige hunde i deres hjemlige omgivelser.

Navnet Inari er efter Finland's 3. største sø beliggende i den nordlige del af landet. Søen er - efter sigende - utroligt smuk og har et rigt dyreliv samt en enestående natur. Herunder et billede af søen.